Gratis fragt over 599,- | Hurtig levering 1-4 hverdage

Top

Laser tatoveringsfjernelse

Laser tatoveringsfjernelse er en kosmetisk procedure, der anvender laserlys til at nedbryde blækpartiklerne i huden, så tatoveringen gradvist fjernes. Processen fungerer ved, at laseren udsender korte, intense lysimpulser, som absorberes af tatoveringsblækket. Når blækket absorberer lyset, bliver partiklerne brudt ned til mindre fragmenter, som derefter naturligt transporteres væk af kroppens immunsystem over tid.

Priser

Book en konsultation
Hvis du har hudproblemer, alvorlige sundhedsproblemer eller bruger medicin, kræves det at du kommer til en konsultation først eller ringer ind til klinikken på telefon 61653596. Har du ingen problemer, kan du bare booke din behandling, og så guider vi dig på dagen.

Har du flere tatoveringer, du ønsker at få fjernet, er du meget velkommen til at kontakte os. Så kan vi sammensætte en samlet pris.

OBS!: Vi tilbyder ikke bedøvende creme i klinikken. Ønsker du at gøre brug af dette, skal du selv købe det på apoteket og påføre det inden du møder til din behandling. Kontakt os eventuelt for vejledning herom. 

Laser tatoveringsfjernelse

Laser tatoveringsfjernelse er en effektiv og skånsom metode til at reducere eller fjerne uønskede tatoveringer og permanent makeup (PMU). Behandlingen udføres med en Q-switched nanosekund YAG-laser, der udsender ultrakorte lysimpulser. Disse lysimpulser rammer pigmentet i huden og får farvepartiklerne til at sprænges i mikroskopiske stykker. Herefter transporterer kroppens immunforsvar gradvist pigmentet væk over de kommende uger og måneder.

Da processen foregår naturligt i kroppen, kræver tatoveringsfjernelse flere behandlinger – typisk med 6–8 ugers mellemrum. Pausen er vigtig for at give huden ro til at hele og sikre det bedst mulige resultat. Tatoveringer placeret i områder tæt på hovedet er generelt lettest at fjerne, mens dem på hænder og fødder typisk kræver flere behandlinger.

Under behandlingen kan du forvente en kort, stikkende fornemmelse. Efterfølgende kan huden blive rød, varm eller let hævet, hvilket er en helt normal reaktion. 

Før behandlingen

For at sikre en sikker og effektiv laserbehandling er det vigtigt, at huden er i optimal tilstand. Derfor anbefales det, at du:

  • undgår sol i minimum 4 uger før
  • undgår selvbruner i minimum 2 uger før
  • møder med ren og tør hud
Vi tilbyder ikke bedøvende creme i klinikken. Ønsker du at gøre brug af dette, skal du selv købe det på apoteket og påføre det inden du møder til din behandling. 

På selve behandlingsdagen gennemgår vi området grundigt, vurderer din hud og tatovering/PMU og sikrer, at du er egnet til laserbehandling.

Første behandling og det efterfølgende forløb

Ved din første behandling foretager vi en grundig konsultation, hvor vi:

  • gennemgår din sundhedstilstand og tatovering
  • vurderer pigmentfarve, dybde og hudtype
  • informerer om forventet antal behandlinger
  • gennemgår forløb og efterbehandling
  • besvarer alle spørgsmål

Selve laserbehandlingen tager typisk få minutter afhængigt af tatoveringens størrelse.

Efter behandlingen begynder kroppens naturlige helingsproces. Pigmentet fortsætter med at blive nedbrudt i ugerne efter, og resultatet ændrer sig derfor løbende. Der skal gå 6–8 uger mellem hver session, for at huden kan gendanne sig korrekt.

De fleste oplever en tydelig lysning efter få behandlinger, men det varierer efter pigmenttype, alder på tatoveringen og kroppens individuelle helingsevne. Nogle farver – især grøn, blå og fluorescerende pigmenter – kan være sværere at fjerne helt.

 

Det kan du forvente efter behandlingen

Laser tatoveringsfjernelse er generelt en sikker behandling, men som ved alle kosmetiske indgreb kan der opstå bivirkninger. Risikoen er størst, hvis huden ikke beskyttes mod sol, eller hvis efterbehandlingsrådene ikke følges nøje.

Lige efter behandlingen kan huden være rød, hævet og varm. En let brændende eller sviende fornemmelse er normal og aftager typisk inden for få timer til et par dage. Nogle kan opleve små blærer eller sårskorper, som er en naturlig del af helingen – disse må ikke pilles af.

I de første uger vil pigmentet gradvist blive lysere, efterhånden som kroppen nedbryder de fragmenterede farvepartikler. Hos nogle kan der midlertidigt opstå lysere eller mørkere områder i huden (pigmentforandringer), som oftest udjævner sig med tiden.

Det er også helt normalt at huden kan blive tør og begynde at klø. I meget sjældne tilfælde kan der opstå infektion eller ardannelse efter behandlingen. 

Har du mørke brynhår og får fjernet PMU, kan hårene i sjældne tilfælde blive midlertidigt lysere. Du kan farve dem igen efter 7 dage forudsat at dine bryn er helet.

Solbeskyttelse er særligt vigtigt efter laseren, da huden er mere sårbar over for UV-lys. Undgå derfor sol i minimum 2 uger og brug altid SPF 50, når huden er helet.


Undgå efter behandlingen

For at sikre en optimal heling bør du undgå:

  • Karbad, svømmehal, spabad og havvand i 14 dage
  • Makeup, parfume og irriterende hudpleje som indeholder syre og retinol på området
  • Undgå peeling eller andre kosmetiske behandlinger
  • Sol og solarium i minimum 2 uger
  • Hård træning og sved de første par dage
  • Barbering af området, indtil huden er helt helet
  • At pille/gnide i skorper eller blærer

Hvis du er bloddonor, skal du holde 14 dages pause efter behandlingen.


Plejevejledning
Området kan efter behandlingen køles med en ren, kold klud for at lindre ubehag, men undgå at bruge is direkte på huden. Det er meget vigtigt at holde huden ren og tør indtil huden er fuldstændig helet. Eventuelle skorper og blærer på det behandlede område skal have lov at hele naturligt. Du kan anvende tatoveringssalve eller pantothenol salve for at pleje huden omkring behandlingsområdetUnder hele helingsforløbet bør du undgå produkter med syrer, peeling eller retinol, og når huden igen er intakt, skal den beskyttes mod sollys med SPF 50

Ved korrekt pleje vil huden normalt være helet på 1–2 uger ved almindelig tatoveringer og ca. 1 uge ved permanent makeup, mens pigmentet fortsat nedbrydes i flere uger efter.

 
Laser tatoveringsfjernelse

Du kan ikke få lavet laser tatoveringsfjernelse hvis....

Hvis du alligevel booker behandling på trods af, at du er berørt af en eller flere af disse, kan vi desværre ikke behandle dig, og du bliver opkrævet halvdelen af behandlingens pris.

Oversigt

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.